Præsentation af forskerne
Anders Dahl
(f. 1953), er uddannet antropolog fra Københavns Universitet i 1992. Han har siden 1992 arbejdet med forebyggelse af hiv/aids. Medforfatter til den første forskningsrapport om mandlig prostitution i Danmark i nyere tid, ”Træk af den mandlige prostitution” (1990) og har skrevet en række artikler om mandlig prostitution. Ansat på AIDS-Linien fra 1992 til 2003. Har siden været freelance konsulent og bl.a. arbejdet for Sundhedsstyrelsen, Sex & Samfund, Hiv-Danmark, Bysted Kommunikation og Carl Bro A/S. Han har arbejdet med hiv-forebyggelse i Vietnam siden 2000 og har bl.a. arbejdet for UNFPA, VINAFPA (den vietnamesiske familieplanlægningsforening) og en lang række lokale ngo’er. Har været ‘temporary advisor’ for WHO i udviklingen af Europa-regionens kliniske protokol “Support for Sexual and Reproductive Health in People Living with HIV/AIDS” (2006). Er herudover underviser og foredragsholder.
Mie Carstensen
(f. 1972), er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitetscenter i 2002 med overbygningsfagene Socialvidenskab og Kultur- og sprogmødestudier. Var efterfølgende tilknyttet Roskilde Universitetscenter som undervisningsassistent. Har været frivillig telefonrådgiver på AIDS-Linien i perioden 1995-2003, været medlem af AIDS-Liniens styrende udvalg og har dermed mange års erfaring fra hiv og aids arbejdet i Danmark. Derudover har hun arbejdet med udsatte grupper i det danske velfærdssamfund gennem ansættelse som fagkonsulent i Dansk Røde Kors Asylafdeling samt som udviklingskonsulent i Københavns Kommunes Arbejdsmarkedsforvaltning.